Næb (Brassica rapa) er blandt verdens ældste dyrkede grøntsager. Denne dybe lilla koniske rodgrøntsag har en skarp smag. Det er populært for den næring, det giver.

Det bruges traditionelt til behandling af forskellige lidelser såsom reumatoid arthritis, ødemer, hovedpine og seksuelt overførte infektioner. Folkemedicin havde også brugt majroe til behandling af gulsot, hepatitis og ondt i halsen (1).

Majroe er rig på glucosinolater og isothiocyanater, der har antitumoregenskaber. Grøntsagen har også andre bioaktive forbindelser, såsom flavonoider og phenoler, som er antioxidanter. De hævdes at have antimikrobielle, hepatobeskyttende og antidiabetiske egenskaber (2), (3).

En anden hovedkomponent i majroe, kaldet arvelexin, foreslås at være antiinflammatorisk, antihypertensiv (sænker blodtrykket) og hypolipidæmisk (sænker blodkolesterol) i naturen (1), (4).

De mange ernæringsmæssige fordele ved majroe diskuteres nedenfor. Lad os se nærmere på dem.

Hvad er de sundhedsmæssige fordele ved majroe?

1. Kan afhjælpe tarmproblemer

Regelmæssigt forbrug af majroe kan hjælpe med en ordentlig fordøjelse, da de er rige på fiber. Traditionelt er grøntsagen blevet brugt til at kurere forskellige gastrointestinale lidelser. Forskning tyder på, at indtagelse af større mængder kostfibre kan reducere risikoen for divertikulær sygdom, da det hjælper med afføring (5). På den anden side antyder nogle få undersøgelser, at et højt fiberindtag måske ikke er nyttigt mod asymptomatisk divertikulose (6).

Imidlertid har nyere undersøgelser rapporteret, at et højt fiberindtag kan reducere risikoen for divertikulær sygdom. Personer, der indtager 30 g fiber om dagen, kan reducere deres risiko for sygdommen med 41% (7).

En kost med højt fiberindhold er etableret til at være gavnlig for at forbedre tarmbakteriepopulationen (8). Disse probiotiske bakterier hjælper med at give ernæring til kroppen og hjælper også med at reducere inflammation (8). Tarmbakterierne kan også hjælpe med afføring. Mere forskning på dette område vil give en bedre forståelse af denne fordel.

Næb havde også vist sig at bekæmpe Helicobacter pylori, som er de bakterier, der forårsager mavesår (9). Inkludering af majroe i din kost vil hjælpe med at forbedre tarmens sundhed. De kan også give lindring fra maveproblemer såsom oppustethed, gas og forstoppelse.

2. Kan forbedre kardiovaskulær sundhed

Majroer har antidiabetiske, antiinflammatoriske og antioxidante egenskaber, der kan hjælpe med at reducere risikoen for hjerte-kar-sygdomme (10), (11). Grøntsagerne har et højt indhold af sunde fedtstoffer, der kan hjælpe med at regulere kolesterolniveauer.

Dyrestudier har rapporteret, at majroe kan øge glukose- og lipidmetabolismen (12). Denne effekt kan også fremme kardiovaskulær sundhed.

3. Kan reducere kræftrisiko

Glucosinolaterne og isothiocyanaterne i majroe har anticanceregenskaber (13).

Forskning siger, at majroe kan have beskyttende virkninger mod kræft i æggestokke, tyktarm, blære, lunge, prostata og bryst (14), (15), (16).

Undersøgelser af humane lungekræftceller har rapporteret anticanceraktivitet af majroer (17).

4. Kan beskytte leveren og nyrerne

Majroer havde også udvist hepatobeskyttende aktivitet hos mus (18).

I en anden rotteundersøgelse viste det sig, at ethanolekstrakt fra majroer udgjorde beskyttelse mod leverskade (19).

Næbevandekstrakt blev også fundet at beskytte mod hepatisk fibrogenese (dannelse af en stor mængde arvæv i leveren) (20).

Samlet set indikerer disse undersøgelser, at majroe har en vigtig rolle i at beskytte leveren. En lignende rolle som majroe blev observeret i nyrerne. Grøntsagen havde en beskyttende virkning mod nyreskade hos rotter (21). Denne nybeskyttende virkning blev også observeret mod rotter i en anden undersøgelse (22).

5. Kan have antidiabetiske egenskaber

Undersøgelser har vist, at majroeekstrakter har antidiabetiske virkninger (12). Det rapporteres, at grøntsagen kan hjælpe med at regulere glukoseniveauer ved at øge insulin / glukagon-forholdet (12).

Imidlertid er der behov for flere undersøgelser for yderligere at forstå de antidiabetiske egenskaber af majroer.

6. Kan fremme vægttab

Majroer kan hjælpe med vægtstyring. Majroeekstrakt kunne hæmme aflejringen af ​​lipider i fedtceller ved at stimulere receptorer, der er involveret i lipidmetabolisme (23).

I dyreforsøg kunne majroeekstrakt signifikant reducere kropsvægt, blodsukker, lipidperoxidering, nitrogenoxid og samlede triglycerider og kolesterolniveauer. Disse virkninger blev observeret hos rotter med fruktoseinduceret metabolisk syndrom (24).

Majroe har lavt kalorieindhold og har også et lavt glykæmisk indeks. Rå majroe har et glykæmisk indeks på 30 (mens den kogte variant har en GI på 85) (25). Den høje kostfibre i majroe øger også mætheden og hjælper med at holde sulten i stykker. Disse effekter kan hjælpe med at fremme vægttab.

7. Kan fremme sund hud og hår

Majroe er en rig kilde til vitamin A og C og jern. Alle er vigtige for sund hud og hår. A-vitamin er vigtigt for hudfysiologi (26). Det kan hjælpe med produktionen af ​​talg og forebyggelse af acne (27), (28), (29). Imidlertid er der behov for mere forskning i denne henseende.

C-vitamin fremmer kollagenproduktion. Kollagen giver hudens struktur (30). Det kan også holde huden ser ung og smidig ud.

Jern hjælper med melaninproduktionen i hår (31). Jernmangel rapporteres at forårsage hårtab og for tidlig hårfarvning (31). At spise rå majroe og andre jernrige fødevarer kan hjælpe med at reducere hårtab.

8. Kan hjælpe med at reducere anæmi

Jernmangel er en af ​​hovedårsagerne til anæmi (32). Jern er en hovedbestanddel af hæmoglobin til stede i røde blodlegemer (32). Det er vigtigt for at transportere ilt til alle dele af kroppen (32). Næbber er rige på jern, og det kan medvirke til at bekæmpe træthed fra anæmi, hvis du inkluderer dem i din kost. Majroer er også rige på C-vitamin, hvilket hjælper med jernoptagelse.

9. Kan hjælpe med at forhindre osteoporose

Majroer indeholder glucosinolater, der er rapporteret at hjælpe med knogledannelse hos rotter (33).

Grøntsagen har også vitamin K. Dette vitamin hjælper med at reducere risikoen for brud, fremme calciumabsorption og øge knogletætheden (34).

10. Kan hjælpe med at forbedre hukommelsen

Majroer indeholder cholin. Kolin er afgørende for mange vitale funktioner (35). Det er en strukturel komponent i cellemembraner, der hjælper med hukommelse (36). Det er også en komponent i neurotransmittere og hjælper med at reducere inflammation (36).

11. Kan hjælpe under graviditet

Majroer er en god kilde til både folsyre og jern. Disse er vigtige for kvinder under graviditet (37), (38). Regelmæssigt forbrug af denne rodgrøntsag sammen med andre grønne grønne grøntsager kan hjælpe gravide kvinder med deres daglige ernæringsmæssige behov.

12. Kan have antimikrobielle egenskaber

Majroer indeholder en bestemt forbindelse kaldet β-Phenylethylisothiocyanat. Denne forbindelse havde udvist antimikrobiel aktivitet mod fødevarebårne patogener som Vibrio parahaemolyticus , Staphylococcus aureus og Bacillus cereus (13). Yderligere undersøgelser er nødvendige for at validere denne påstand.

Dette er de sundhedsmæssige fordele ved majroe. I det følgende afsnit vil vi udforske grøntsagens ernæringsmæssige fakta.

Næringsfakta*

• 90% rå majroe (100 g) indeholder vand. Den har kun 28 kcal. Det har også protein (2,5 g), fedt (0,8 g), kulhydrat (24,7 g) og fiber (1,8 g).

• Calcium (30 mg), jern (0,3 mg), magnesium (11 mg), fosfor (27 mg) og kalium (191 mg)

• Natrium (67 mg), zink (0,27 mg), kobber (0,085 mg), selen (0,7 µg)

• Vitamin C (21 mg), thiamin (0.04 mg), riboflavin (0.03 mg), niacin (0.4 mg), vitamin B6 (0.09 mg), folate (15 µg), choline (11.1 mg)

• 20 glucosinolates and 16 isothiocyanates have been reported from turnip (progoitrin, gluconasturtiin, gluconapin, 4- hydroxyglucobrassicin, glucobrassicanapin, gluconapoleiferin, glucobrassicin, and neoglucobrassicin) (2)

How To Eat Turnips?

Turnips can be eaten cooked or raw. They can be baked into chips for a healthy snack. Roasted or grilled baby turnips can also be added to a side dish. They are popular in salads and coleslaw. Adding them to mashed potatoes can improve their nutritional value. Simple mashed turnips are also a popular side dish. Turnip juice is consumed as a healthy alternative to beverages. It can be added to smoothies or yogurt for flavor.

Turnips are usually safe for most people. But they may cause certain adverse effects in some. We will briefly explore them in the following section.

Side Effects Of Turnips

Turnips belong to the cruciferous family. As per anecdotal evidence, eating them in excess may cause bloating, gas, and stomach pain.

Glucosinolates and isothiocyanates in turnips may have a goitrogenic activity (2). They may interact with the thyroid hormone. Individuals with thyroid issues may need to consult their doctor before consuming turnips.

Turnips may also cause complications in people with kidney stones. However, there is no research to back this up. Though turnips may benefit kidney health, those with kidney issues must consult their doctor before consuming turnips.

Conclusion

Turnips are nutrient dense vegetables with low calories. They have traditionally been used for treating many ailments. They help in managing sugar and fat levels in the body. They also may promote heart health and reduce cancer risk.

However, they may cause certain side effects in people with thyroid imbalances. Keep these effects in mind.

You can otherwise include this versatile and antioxidant-rich vegetable in your diet and reap its health benefits.

Expert’s Answers For Readers’ Questions

Are turnips better for you than potatoes?

According to the calorific value, turnips are better than potatoes as they have fewer calories. But in terms of nutrition value, both have their own advantages.

Are turnips good for those with diabetes?

Yes. Turnips are antidiabetic and can help lower blood sugar levels.

Are turnips good for lowering cholesterol?

Ja. Majroer regulerer metabolisme af lipider eller fedt. Foreløbige undersøgelser af rotter har rapporteret, at de kan reducere kolesterolniveauer.

Forårsager majroe gas?

Majroer er korsblomstrede grøntsager og indeholder forbindelser, der kan forårsage flatulens og oppustethed.

Betegnes majroe som stivelsesholdige grøntsager?

Majroer indeholder meget mindre stivelse. Derfor betragtes de ikke som stivelsesholdige grøntsager.

Er rober gode for nyresten?

Majroer har en nybeskyttende virkning. Nogle tror dog, at de kan forårsage nyresten. Oplysningerne er blandede. Kontakt din læge.

38 kilder

Stylecraze har strenge sourcing-retningslinjer og er afhængige af peer-reviewed studier, akademiske forskningsinstitutioner og medicinske foreninger. Vi undgår at bruge tertiære referencer. Du kan lære mere om, hvordan vi sikrer, at vores indhold er nøjagtigt og aktuelt ved at læse vores redaktionelle politik.

• Shin, Ji-Sun, et al. “Arvelexin from Brassica Rapa Suppresses NF-ΚB-Regulated pro-Inflammatory Gene Expression by Inhibiting Activation of IκB Kinase.” British Journal of Pharmacology, vol. 164, no. 1, 1 Sept. 2011, pp. 145–158,
• Paul, Swastika, et al. “Phytochemical and Health‐Beneficial Progress of Turnip (Brassica rapa).” Journal of food science 84.1 (2019): 19-30.

  onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1111/1750-3841.14417

• Ali Esmail Al-Snafi. “The Pharmacological Importance of Brassica Nigra and Brassica Rapa Grown in Iraq.” ResearchGate, ResearchGate, 2015, www.researchgate.net/publication/313698262
• H.J. Choi, et al. “Hepatoprotective Effects of Brassica Rapa (Turnip) on d-Galactosamine Induced Liver Injured Rats.” ResearchGate, Korean Journal of Pharmacognosy, Dec. 2006, ‌

  www.researchgate.net/publication/286612009

• Crowe, Francesca L, et al. “Source of Dietary Fibre and Diverticular

  Disease Incidence: A Prospective Study of UK Women.” Gut, vol. 63, no. 9, 2 Jan. 2014, pp. 1450–1456, pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/24385599

• Peery, Anne F., et al. “A high-fiber diet does not protect against asymptomatic diverticulosis.” Gastroenterology 142.2 (2012): 266-272.

  www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3724216/

• Aune, Dagfinn, et al. “Dietary fibre intake and the risk of diverticular disease: a systematic review and meta-analysis of prospective studies.” European journal of nutrition (2019): 1-12.

  pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31037341

• Makki, Kassem, et al. “The Impact of Dietary Fiber on Gut Microbiota in Host Health and Disease.” Cell Host & Microbe, vol. 23, no. 6, June 2018, pp. 705–715, ‌

  www.sciencedirect.com/science/article/pii/S193131281830266X

• Kim, Ah-young, et al. Anti-Helicobacter Pylori Activity of Phytochemicals from Brassica Rapa L. 2016, www.semanticscholar.org/

  www.semanticscholar.org/paper/Anti-Helicobacter-pylori-activity-of-phytochemicals-Kim-Ki/e6e2e85fc8a8684af30f5519dfee58f171137545

• Berdja, Sihem, et al. “Glucotoxicity Induced Oxidative Stress and InflammationIn VivoandIn VitroinPsammomys Obesus: Involvement of Aqueous Extract OfBrassica Rapa Rapifera.” Evidence-Based Complementary and Alternative Medicine, vol. 2016, 2016, pp. 1–14, ‌

  pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27047569

• Author, Corresponding, et al. “ORIGINAL ARTICLE Effect of Ethanol Extract of Root Turnip (Brassica Rapa) on Changes in Blood Factors HDL, LDL, Triglycerides and Total Cholesterol in Hypercholesterolemic Rabbits.” Advances in Environmental Biology, vol. 6, no. 10, 2796, pp. 2796–2801,
• Jung, Un Ju, et al. “Effects of the ethanol extract of the roots of Brassica rapa on glucose and lipid metabolism in C57BL/KsJ-db/db mice.” Clinical Nutrition 27.1 (2008): 158-167.

  pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/17996336

• Hong, Eunyoung, and Gun-Hee Kim. “Anticancer and Antimicrobial Activities of β-Phenylethyl Isothiocyanate in Brassica rapa L.” Food science and technology research 14.4 (2008): 377-377.

  www.jstage.jst.go.jp/article/fstr/14/4/14_4_377/_article/-char/ja/

• Q, Wu, et al. “A New Phenanthrene Derivative and Two Diarylheptanoids From the Roots of Brassica Rapa Ssp. Campestris Inhibit the Growth of Cancer Cell Lines and LDL-Oxidation.” Archives of Pharmacal Research, 1 Apr. 2013

  pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/23435947

• “Antioxidant and Anticancer Activities of Brassica Rapa: A Review.” MOJ Biology and Medicine, vol. 3, no. 4, 2018, 10.15406/mojbm.2018.03.00094. Accessed 25 June 2019.

  medcraveonline.com/MOJBM/MOJBM-03-00094.pdf

• Wu, Qian, et al. “Carbohydrate Derivatives from the Roots of Brassica Rapa Ssp. Campestris and Their Effects on ROS Production and Glutamate-Induced Cell Death in HT-22 Cells.” Carbohydrate Research, vol. 372, May 2013, pp. 9–14, pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/23507511
• Hind Hussein. “CYTOTOXICITY EFFECT OF AQUEOUS EXTRACT OF BRASSICA RAPA ROOTS ON CANCER CELL LINES IN VITRO.” ResearchGate, unknown, 15 Aug. 2019, ‌https://www.researchgate.net/publication/335188683_CYTOTOXICITY_EFFECT_OF_AQUEOUS_EXTRACT_OF_BRASSICA_RAPA_ROOTS_ON_CANCER_CELL_LINES_IN_VITRO
• Syed Rafatullah, et al. “Preliminary Phytochemical and Hepatoprotective Studies on Turnip Brassica Rapa L.” ResearchGate, International Journal of Pharmacology, June 2006, www.researchgate.net/publication/45947905 ‌
• M. Daryoush, et al. “Protective Effect of Turnip Root (Brassica Rapa. L) Ethanolic Extract on Early Hepatic Injury In…” ResearchGate, Australian Journal of Basic and Applied Sciences, July 2011, ‌

  www.researchgate.net/publication/285861674

• Li, Lan, et al. “Anti-Hepatofibrogenic Effect of Turnip Water Extract on Thioacetamide-Induced Liver Fibrosis.” ResearchGate, ResearchGate, 2010, www.researchgate.net/publication/273723094
• Daryoush Mohajeri, et al. “Preventive Effects of Turnip (Brassica Rapa L.) on Renal Ischemia-Reperfusion Injury in Rats.” ResearchGate, Life Science Journal, Mar. 2013, www.researchgate.net/publication/287265971
• Kim, Yang-Hee, et al. “Protective Effect of the Ethanol Extract of the Roots of Brassica Rapa on Cisplatin-Induced Nephrotoxicity in LLC-PK1 Cells and Rats.” Biological & Pharmaceutical Bulletin, vol. 29, no. 12, 2006, pp. 2436–2441, ‌

  pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/17142978

• An, Sojin, et al. “Ethanolic Extracts of Brassica Campestris Spp. Rapa Roots Prevent High-Fat Diet-Induced Obesity via Β3-Adrenergic Regulation of White Adipocyte Lipolytic Activity.” Journal of Medicinal Food, vol. 13, no. 2, Apr. 2010, pp. 406–414, ‌

  pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/20132043

• Abo-youssef, Amira, and R Mohammed. “Effects of Brassica Rapa on Fructose-Induced Metabolic Syndrome in Rats: A Comparative Study.” ResearchGate, unknown, July 2013, ‌https://www.researchgate.net/publication/286495718
• Anderson, G. Harvey, et al. “White Vegetables: Glycemia and Satiety.” Advances in Nutrition, vol. 4, no. 3, 1 May 2013, pp. 356S-367S, ‌

  www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3650508/

• Gilbert, Clare. “What Is Vitamin A and Why Do We Need It?” Community Eye Health, vol. 26, no. 84, 2013, p. 65, www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3936685/.

  www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3936685/‌

• Picardo, Mauro, et al. “Sebaceous Gland Lipids.” Dermato-Endocrinology, vol. 1, no. 2, 2009, pp. 68–71, www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2835893/
• GREENBERG, RUVEN. “Conversion of Carotene to Vitamin A by Sebaceous Glands.” Archives of Dermatology, vol. 76, no. 1, 1 July 1957, p. 17, ‌https://jamanetwork.com/journals/jamadermatology/article-abstract/525073
• Michaëlsson, Gerd. “Effects of Oral Zinc and Vitamin A in Acne.” Archives of Dermatology, vol. 113, no. 1, 1 Jan. 1977, p. 31, jamanetwork.com/journals/jamadermatology/article-abstract/536705
• “The Roles of Vitamin C in Skin Health.” Nutrients, vol. 9, no. 8, 12 Aug. 2017, p. 866, www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5579659/
• Kumar, AnaghaBangalore, et al. “Premature Graying of Hair: Review with Updates.” International Journal of Trichology, vol. 10, no. 5, 2018, p. 198, 10.4103/ijt.ijt_47_18. Accessed 13 Oct. 2019.‌

  www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6290285/

• Miller, J. L. “Iron Deficiency Anemia: A Common and Curable Disease.” Cold Spring Harbor Perspectives in Medicine, vol. 3, no. 7, 23 Apr. 2013, pp. a011866–a011866, ‌

  www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3685880/

• J, Jeong, et al. “Effects of Glucosinolates From Turnip (Brassica Rapa L.) Root on Bone Formation by Human Osteoblast-Like MG-63 Cells and in Normal Young Rats.” Phytotherapy Research : PTR, 1 June 2015, pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/25809011
• Weber, Peter. “Vitamin K and Bone Health.” Nutrition, vol. 17, no. 10, Oct. 2001, pp. 880–887, pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/11684396
• “Office of Dietary Supplements – Choline.” Nih.Gov, 2017, ods.od.nih.gov/factsheets/Choline-HealthProfessional/.

  ods.od.nih.gov/factsheets/Choline-HealthProfessional/

• Zeisel, Steven H, and Kerry-Ann da Costa. “Choline: An Essential Nutrient for Public Health.” Nutrition Reviews, vol. 67, no. 11, Nov. 2009, pp. 615–623, 10.1111/j.1753-4887.2009.00246.x.

  www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2782876/

• “Daily Iron and Folic Acid Supplementation during Pregnancy.” World Health Organization, 13 Sept. 2018, ‌https://www.who.int/elena/titles/guidance_summaries/daily_iron_pregnancy/en/
• Ogundipe, Olukemi, et al. “Factors Associated with Prenatal Folic Acid and Iron Supplementation among 21,889 Pregnant Women in Northern Tanzania: A Cross-Sectional Hospital-Based Study.” BMC Public Health, www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3438116/

‌